Fægangen 1, 4180 Sorø
Ring til os: 57864141

Om os

Om os

Klinikken

Lægerne Dr. Kaarsbergsvej er en kompagniskabspraksis med to læger. Det øvrige personale udgøres af to sygeplejersker og en sekretær. Vi har herudover ofte en eller flere uddannelseslæger tilknyttet. 

Vedr. aktuel status for patienttilgang henvises til sundhed.dk's fortegnelse

 

 

Lægernes telefontid

Telefonisk kontakt med lægerne, herunder bestilling af akut konsultation, foregår ved kontakt til klinikken på tlf. 57 86 41 41 i tidsrummet mandag - fredag kl 8-9:00 (tast 2).  

Vores sekretær sidder ved telefonen fra 8-9:30 for øvrige henvendelser, samt i de nedenfor nævnte tidsrum. ligeledes på 57 86 41 41 (tast 1)

Ved akut behov for lægehjælp kan klinikken kontaktes gennemgående på akutnummeret 57 86 41 49, mandag-fredag 8-16. 

Vær opmærksom på at vagten for den akutte lægehjælp kan overgå til andet lægehus i byen fredage efter kl. 12. Aktuel information på dagen fås ved opkald til klinikkens hovednummer (tlfsvarer)

Øvrig telefontid

Mandag - Torsdag
Kl. 10-12 + 13:30-14:30
Fredag
10-12

Konsultationstider

Mandag
Kl. 8-15
Tirsdag
Kl. 8-15
Onsdag
Kl. 8-17
Torsdag
Kl. 8-15
Fredag
Kl. 8-14

Hvem er vi

Allan  Kirkeby Allan  Kirkeby

Allan Kirkeby

Praktiserende Læge
Læs mere →
Luise Stenz Luise Stenz

Luise Stenz

Praktiserende læge
Læs mere →
Christina Bové Christina Bové

Christina Bové

Sygeplejerske
Læs mere →
Malene Holmboe Bang Malene Holmboe Bang

Malene Holmboe Bang

Sygeplejerske
Læs mere →
Bettina Hansen Bettina Hansen

Bettina Hansen

Lægesekretær
Læs mere →
Christina  Nexøe-Larsen Christina  Nexøe-Larsen

Christina Nexøe-Larsen

Læge i speciallægeuddannelse

Hos os i speciallægeuddannelse frem til 30/4 2024 

 

Læs mere →
Mais Ali Agha Mais Ali Agha

Mais Ali Agha

Reservelæge

Mais er under uddannelse til praktiserende læge. Hun er i introstilling i specialet og ansat hos os frem til 29/2 2024

Læs mere →

Lægevejen

Selvbetjening - Lægevejen

Spring køen og ventetiden over ved at gøre brug af vores selvbetjeningsløsning lægevejen.dk, hvor der er mulighed for:

Tidsbestiling                                                                                                                                                                                                                                 

Du kan bestille tid til konsultation hos lægen. Det er dog ikke muligt at bestille tid til udfyldelse af attester, da tidsforbruget til dette kan variere meget. Ring i stedet. Vi henstiller til at konsultationstider i tidsrummet 8-9 bookes mhp. mindre, afgrænsede problemstillinger (eksempelvis forebyggende celleprøve) 

Der kan også bestilles tid hos sygeplejerske.  Da vi forbeholder os muligheden for at flytte ønsket konsultation fra læge til sygeplejerske eller omvendt, er det vigtigt at du altid anfører hvilket problem din henvendelse omhandler. 

E-mail-konsultation

Du kan stille enkle og konkrete spørgsmål til lægen/sygeplejersken samt modtage svar på prøver og lignende. Vi bestræber os på at svare indenfor 5 hverdage, oftest hurtigere. Ved akutte problemstillinger skal du altid ringe til klinikken. 

Receptfornyelse

Du kan anmode lægen om receptfornyelse på fast ordineret medicin eller forespørge om recept på medicin. 

Oprettelse

Du kan vælge at oprette dig som bruger og benytte NemID til at logge på med. Oprettelse kan også finde sted ifm. konsultation

 

Information

Vi forsøger altid at overholde konsultationstiden. Som et led i dette er der afsat en begrænset tid per konsultation, hvilket gør, man ikke altid kan få behandlet flere problemer i én konsultation; dette må afhænge af problemets omfang. Der kan trods dette godt forekomme ventetid, da også akutte problemer bryder ind i arbejdsgangen.
Er der tale om en akut tid, må man påregne kortere konsultationstid. Det samme gælder konsultationstiderne i tidsrummet 8-9, der er tiltænkt mindre, afgrænsede problemstillinger (f.eks. forebyggende celleprøve)

 

Afhængighedsskabende medicin

Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af afhængighedsskabende medicin KUN kan foregå ved en konsultation. Vi har tidligere ved enkelte patienter tilladt elektronisk eller telefonisk fornyelse, men i henhold til Sundhedsstyrelsens indskærpelse, er dette ikke længere muligt. Således kan vi ikke længere forny sovemedicin, ADHD, beroligende og stærk smertestillende medicin (morfinprodukter, herunder tramadol) over hverken telefon eller via hjemmesiden.

Står nogle af disse præparater på din medicinliste, så vil vi anbefale, at der bookes en konsultation i klinikken, så der kan lægges en plan for behandlingen og medicinudskrivelsen og aftale næste fremmødetid i klinikken.

Der vil som udgangspunkt højst blive udskrevet tabletter til 1 måneds forbrug ad gangen og kun ved fremmøde i konsultationen.
Vi tilbyder hjælp til nedtrapning af den afhængighedsskabende medicin.

1 gang om året skal alle patienter, som får vanedannende medicin, til samtale om medicinen, hvor der lægges fremadrettet plan – og hvis muligt – laves en plan for nedtrapning/udtrapning.

Brug af afhængighedsskabende medicin kan have indflydelse på evnen til at køre bil og betjene maskiner. Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale doser for de enkelte præparater. I en del tilfælde er det derfor et lovkrav, at lægen anbefaler kørselspause, og i enkelte tilfælde kan behandlingen medføre frakendelse af kørekort – dette gælder specielt erhvervskørsel.

De grundlæggende regler for receptfornyelse af afhængighedsskabende medicin:
– Kun recept ved personligt fremmøde – det er ikke længere muligt at få udskrevet ovenstående medicin over telefon eller på mail.
– Der kan i følge loven kun undtagelsesvist laves særaftaler, som afviger fra disse regler – for eksempel ved alvorlig, livstruende sygdom.


Lovgrundlaget for udskrivelsen af afhængighedsskabende medicin er reguleret i anbefalinger og cirkulære fra Sundhedsstyrelsen:

“Fornyelse af afhængighedsskabende medicin
Ved afhængighedsskabende lægemidler forstås de lægemidler, som hos brugeren kan ligge til grund for udviklingen af afhængighedssyndrom, som defineret i WHO ICD-10 sygdomsklassifikationen:

  • Morfin og morfinlignende midler (opioide analgetika).
  • Benzodiazepiner og stoffer der virker på benzodiazepinreceptorerne.
  • Lægemidler med centralstimulerende virkning og snævert anvendelsesområde.
  • Visse andre lægemidler med afhængigheds-/misbrugspotentiale.

Mange patienter er gennem årerne blevet afhængige ved ukritisk behandling med opioider, benzodiazepiner m.fl. For at undgå afhængighed skal lægen, inden behandling med afhængighedsskabende lægemidler indledes, sammen med patienten lægge en behandlingsplan, hvoraf det blandt andet fremgår, hvilken effekt og hvilke bivirkninger, der kan forventes af behandlingen, og hvor lang tid behandlingen forventes at vare.

Ved iværksættelse af behandling med afhængighedsskabende lægemidler skal lægen oplyse patienten om, at midlerne specielt i den første periode virker sløvende på sanserne og øger uheldsrisikoen ved bilkørsel og maskinbetjening, samt oplyse om faren ved samtidig indtagelse af alkohol. Ved ordination skal lægen gøre patienten opmærksom på, at man ikke skal føre motorkøretøj før efter en tilvænningsperiode, og at der under behandling med visse midler/doser slet ikke må føres motorkøretøj. Længerevarende fast behandling med afhængighedsskabende lægemidler har desuden indflydelse på de vilkår, som patienten har kørekort på, idet det kan medføre en tidsbegrænsning i kørekortet på ét år, samt indskrænkning i førerretten til visse kategorier.

Ordination og fornyelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, ske ved personlig konsultation, således at læge og patient kan få mulighed for at drøfte behandlingen og risikoen for afhængighed af midlerne. Ordination og fornyelse af midlerne må ikke finde sted over internettet.

Når omstændighederne nødvendiggør udstedelse af recept til andre end lægens sædvanlige patienter, skal der alene ordineres en sådan mængde af det pågældende lægemiddel, at behandlingen rækker til, at patienten kan kontakte sin egen læge”

www.diabetesforeningen.dk Alt om diabetes
www.cancer.dk Kræftens Bekæmpelse
www.astma-allergi.dk Astma og Allergiforbundet
www.hjerteforeningen.dk Hjerteforeningen
www.lungeforening.dk Om alle former for lungesygdom bl.a. KOL (rygerlunger og astma mm.)
www.gigtforeningen.dk Alt om gigt
www.vfhj.dk/default.asp For alle med hjerneskade - også efter blodprop i hjernen
www.sind.dk Råd og information om psykiske sygdomme
www.csh.dk Center for små handicaps - og de sjældne sygdomme
www.vaccination.dk Vaccinationer anbefalet af SSI ved rejser + sundhedsråd på rejsen
www.sygeboern.dk Råd hvis dine børn er syge. Beskrivelse af børnesygdomme og smitte
www.laegevagten.dk "Rigtig brug" af Lægevagt og skadestue, samt råd om sygdomme
www.netdoktor.dk Danmarks største vidensbank om sundhed, sygdomme, medicin og nyheder
www.sygehusvalg.dk Oversigt over privatsygehuse og klinikker i Danmark og udland
som sygesikringen har aftaler med
www.sundhed.dk Oplysninger om det offentlige sundhedsvæsen, behandlinger mm.
www.sportsnetdoc.dk Råd og information om sportsskader
www.medicinmedfornuft.dk Information om alle typer medicin og bivirkninger
www.netjordemoderen.dk Råd om graviditet, fødsel, børn, fædre mm. Er januar 2012 under opdatering.
www.ventetider.dk Ventetider på undersøgelser og behandlinger

 

Ved bestilling af tid bedes du oplyse, hvilken type attest der er tale om.

Du bedes tillige være opmærksom på, om der er noget du selv skal have udfyldt på forhånd.

Til visse typer attester skal du medbringe urinprøve, dette vil i givet fald fremgå af attesten.

Kørekortattest
Henvend dig i skranken i god tid, hvor du får udleveret en blanket, du selv skal udfylde i venteværelset. Medbring altid briller/kontaktlinser.

Pris: 650 kr.

Mulighedserklæring
Du udfylder side 1 sammen med din arbejdsgiver, hvorefter vi udfylder side 2 sammen med dig. Betaling for attesten refunderes af arbejdsgiver.                                         

Pris 500 kr.

Attester til afbestilling af rejse, sygemelding til skole m.v. udfyldes sammen med dig i konsultationen. Der er egenbetaling på disse.

Attester til forsikringsselskaber, livsforsikring, visse kommunale attester udfyldes ligeledes sammen med dig i konsultationen. Disse betales som regel af rekvirenten

Influenzavaccinen kan ikke fås i praksis i år

Fra 1. oktober 2023 vil vaccinen kunne fås i regionens vaccinationscentre. Information herom på vacciner.dk eller region Sjællands hjemmeside. Målgrupper:

  • Personer over 65 år
  • Førtidspensionister
  • Gravide i 2. og 3 trimester (uge 12 - fødslen)
  • Personer med kroniske lidelser herunder
  • Personer med kronisk hjertelidelse
  • Personer med kronisk lungelidelse
  • Personer med sukkersyge
  • Personer med immundefekt
  • Personer med vejrtrækningsbesvær p.gr.a nedsat muskelkraft
  • Personer med kronisk lever- eller nyresvigt
  • Svært overvægtige (BMI > 40)
  • Husstandskontakter til personer med svær immundefekt

Personer >65 år vil blive indkaldt. Øvrige målgrupper tilmelder sig på vacciner.dk via tro- og love-erklæring

 

God podcast om vægttab, herunder wegowy

Find vej

 

Indgangen er Fægangen nr. 1, og er den samme man benytter for adgang til plejehjemme Egecentret

Parkering kan ske umiddelbart foran huset, hvor der er parkeringspladser forbeholdt vores patienter. Der er handicap-venlig adgang.

Busrute 460R kører fra Ringsted og Slagelse til SorøHallen eller Regionsgården (Allén).

På gå-ben er klinikken få minutter fra Sorø Busterminal.